onsdag den 12. december 2012

Forsømt blog

Nu er der efterhånden gået nogle måneder, siden jeg sidst har skrevet på min blog. Det er der flere grunde til: 1. Jeg fik seneskedehindebetændelse i min hånd, og det døjer jeg desværre stadig med. 2. Jeg har været sygemeldt siden midt i september pga. en depression og har derfor i lang tid ikke orket noget som helst. Det går fremad men meget langsomt. Jeg har været en smule kreativ på det sidste, men jeg får stadig meget ondt i min hånd af at lave noget, så jeg må holde nogle dages pause ind imellem. Det er træls, og jeg håber godt nok, at det går over igen snart, for jeg vil rigtig gerne i gang med at lave noget kreativt igen.

En af de ting, jeg har lavet, er et tæppe til min niece, som hun skal have i julegave. Det er det første patchwork, jeg har lavet, og jeg synes selv, det er blevet godt. Jeg har også fået lidt hjælp fra min veninde, som syr meget patchwork. Hun hjalp mig med at få monteret pladevat og bagside. Hun hjalp mig også med kanten og viste mig, hvordan jeg skulle sy den på. Bagsiden er fleece.


Nu håber jeg så, at jeg kan blive lidt mere aktiv på bloggen igen, men det må tiden vise. Jeg har haft nogle måneder, hvor jeg overhovedet ikke havde lyst til at skulle lave indlæg på bloggen, men jeg håber, lysten kommer igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.