onsdag den 30. maj 2012

Så langt så godt...

Kaffetasken er nu næsten færdig... Jeg havde knoklet i slutningen af sidste uge for at få den færdig, så den kunne blive afleveret i pinsen. Men da jeg var næsten færdig med den, blev jeg enig med mig selv om, at den vist lige skal have en ring mere på. Det havde jeg ikke klippet til, så det skal jeg i gang med snart, så jeg kan få den lavet færdig og komme videre med de næste projekter, jeg har planer om at lave! Jeg har fortrudt lidt, at jeg har sat de hvide tern i, men det er jo for sent nu. Jeg har sat en sort ring som den anden øverste, havde ellers tænkt, den skulle være øverst, men det så lidt dumt ud. Nu ved jeg ikke helt, om jeg så skal lave en sort kant øverst, eller om jeg skal lave en flerfarvet? Det skal jeg lige finde ud af, inden jeg kan lave den helt færdig. Forslag modtages meget gerne, om den skal være sort eller flerfarvet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.